Forside
 

Optaktsarrangementer til Folkemødet 2021

GRÆNSEN – et folkemøde i Ribe i anledning af Genforeningen blev jo aflyst på grund af COVID-19 i foråret, sådan som mange andre genforeningsarrangementer. Det Sønderjyske Præsidium har derfor besluttet at udvide genforeningsfejringen med en periode fra 1. maj til 12. juli 2021.

Vores Folkemøde her i Ribe vil derfor finde sted i 2021 i dagene fra den 13. til 16. maj. Det er vi meget glade for! Temaet for vores Folkemøde er jo stadig aktuel, nemlig: nationalstaten – historie, værdier og udforinger.  Vi planlægger naturligvis ud fra de gældende corona restriktioner.

For at varme til Folkemødet har vi atter samarbejdet med Domkirkens Lørdagsuniversitet og er glade for at kunne præsentere følgende fem lørdage til forårets semester, som optaktsarrangementer for Folkemødet.

Alle foredrag foregår på Ribe Katedralskole, der er gratis adgang, men billet er nødvendig senest en uge før.

Billetter - TRYK HER >>

Det nationale og Grundtvig

Lørdag den 27. februar kl. 10 – 13

Det nationale og Grundtvig - Grundtvigs danskhed

Grundtvigforsker og lektor på Københavns Universitet, institut for systematisk teologi Anders Holm

Hvad ville Grundtvig sige, hvis han levede i dag? Sådan spørger folk ofte. Som om han kunne levere konkrete svar på nutidens udfordringer. Det kan han naturligvis ikke. Og slet ikke når spørgsmålet vedrører danskhed. Hans historiske situation var en anden end vores. Alligevel kan hans mange billeder af Danmark og det danske – lige fra hans overvejelser over sprog og kultur til hans tanker om etnicitet og politiske og geografiske grænser – stadig vække stærke følelser og lidenskabelige diskussioner. Hvad gik det alt sammen ud på? Var der sammenhæng i det? Og blev der givet en arv, som der bør værnes om?

Billetter - TRYK HER >>

----------

Det nationale og Kierkegaard

Lørdag den 6. marts kl. 10 - 13

Det nationale og Kierkegaard

Centerleder for Kierkegaard Forskningscenteret ved Københavns Universitet, Det Teologiske Fakultet,

Joakim Garff

Med en usædvanlig følsomhed evnede Kierkegaard inden for det københavnske voldanlæg at opfange og beskrive en række sociale og psykologiske følgevirkninger af de politiske revolter, der midt i 1800-tallet fandt sted i byer som Paris og Berlin. Sine analyser og mangeartede indtryk samlede han blandet andet i begrebet »Menneske-Frygt«, der betegner det særegne forhold, at den frygt for overordnede instanser, som den moderne samfundsudvikling forsøgte at ophæve, fortsat fandtes, men blot havde fundet andre former og taget nye retninger. Den gamle frygt ytrede sig eksempelvis i en ny frygt for at adskille sig fra andre, hvilket dybest set skyldtes en angst for at blive og vedkende sig den person, man var anlagt til at skulle være. Foredraget skildrer en række af de forandringer, frigørelsesprocesser og nye trusselsbilleder, der set med Kierkegaards øjne kendetegner hans epoke, og trækker tråde op til vor tids forståelse af forholdet mellem individ og samfund. Endvidere vil foredraget belyse Kierkegaards tvetydige forhold til danskhed og det nationale.

Billetter - TRYK HER >>

----------

Folkekirken nationalt betragtet

Lørdag den 13. marts kl. 10 – 13

Folkekirken nationalt betragtet

lektor emeritus i nordisk sprog og litteratur, Aarhus Universitet, Hans Hauge

Hvis man omtaler folkekirken som dansk, betragter man den nationalt. For ’folk’ er en størrelse, som blev opfundet af nationalismen. ’Folk’ var noget nyt. Derfor spurgte Grundtvig: ’Hvad er folk i grunden?’ Uden folk kunne man ikke have folke-styre, folke-sprog, folke-ting, folke-dans, folke-skole og folkekirke, men man havde før 1848 både styre, ting, dans, skole og kirke. De tilhørte blot staten. Der findes ikke et europæisk folk, derfor er EU et krati, men ikke demokrati. I dag er nationalisme et skældsord, så ikke engang Danmark skal betragtes nationalt. Hvordan skal man betragte kirken, når heller ikke den kan, bør eller må betragtes nationalt? Bliver den så blot katolsk (almen, universel) igen? Som før Luther?  Eller ligesom Google?

Billetter - TRYK HER>>

----------

Musikken og det nationale

Lørdag den 20. marts kl. 10 – 13

Musikken og det nationale. Rued Langgaard og den tyske forbindelse

Kunstnerisk leder af Rued Langgaard, Cand. mag. i musik- og medievidenskab, Esben Tange

Til trods for at Rued Langgaard (1893-1952) boede det meste af sit liv i København, hvor han voksede op i et klunketidshjem, og siden i Ribe, hvor han var Domorganist de sidste 12 år af sit liv, følte han sig i høj grad som en del af tysk musik og åndsliv. Allerede i sin barndom fik han de første vigtige musikalske impulser under årlige ophold i Berlin. Det var også i Tyskland at Rued Langgaard oplevede sit livs største ydre succes, da han som 19-årig fik uropført sin timelange Symfoni nr. 1 af Berliner Filharmonikerne. Og da et antiromantisk kulturradikalt kunstsyn vinder frem i mellemkrigstidens Danmark, kommer Langgaard til at stå i kontrast til de ledende kulturelle kredse. Det kulminerer i årene lige efter 2. Verdenskrig, hvor den tyske romantiske musikkultur lyses i band i Danmark. Langgaard revolterer både musikalsk og i rødglødende avisindlæg, hvor han forsvarer poesien i kunsten: ”Der kan aldeles ikke være tale om, at det skal være slut med disse Aandsværdier, uden hvilke Livet ville drukne i fuldkommen værdiløs Materialisme.”

Billetter - TRYK HER >>

----------

Det varme fællesskab og den kølige Folkekirke

Lørdag den 27. marts kl. 10 – 13 

Det varme fællesskab og den kølige Folkekirke

Ingrid Ank

Den kristne grundfortælling en fortælling om mobning: Alle vender sig mod én, og denne ene viser sig at være Kristus. Fordi denne fortælling er omdrejningspunktet, kan man som kristen ikke slippe for at vide, at fællesskaber er lige så farlige, som de er vigtige. Den letteste måde at få mennesker til at føle sig trygge på er ved at bringe dem sammen med nogle, der ligner dem selv (endnu lettere går det, hvis man samtidig kan mødes om at være imod nogle andre). Men trygge og varme fællesskaber er dermed også ofte fællesskaber, som ikke er for alle. Og trygge og varme fællesskaber er også ofte fællesskaber, som er svære at vriste sig fri af.

Mennesker har brug for tilhørsforhold og identitet, men kirkens primære funktion må ikke ende med at være at bringe mennesker, der ligner hinanden, sammen – og dermed bidrage til en stigende polarisering i samfundet. Snarere må det være kirkens opgave at holde fast i forskellen mellem det fælles og det, vi har til fælles, bl.a. ved at finde gudstjenesteformer hvor man kan være i det fælles med mennesker, med hvem man intet har til fælles. På den lidt underspillede måde bliver folkekirken dermed også en vigtig spiller i samfundet. Den bliver til den hukommelse, der kan minde os om, at der ved ethvert varmt fællesskab vil være nogen, der er udenfor.

Billetter - TRYK HER >>

----------

 
Korsbrødregade 7 - 6760 Ribe - CVR. 57244615 - EAN-NR: 5798000818743 - kmrib(a)km·dk